Foreningen til Lammefjordens Beskyttelse

Om Foreningens opstart:

Den 8. Dec 2008 var der borger møde på Holbæk bibliotek
ang opstillingen af 22 vindmøller på Lammefjorden.
Det var første gang vi hørte om dette. Det viste sig så at der
allerede i foråret 2008 havde været en høringsperiode, hvor
folk kunne komme med indsigelser og ideer til forslaget.

Efter mødet i Holbæk var vi flere beboer på Lammefjorden som aftalte at mødes.
Vi holdt et par møder mellem jul og nytår, hvor vi blev enige om at indkalde til protestmøde og at oprette hjemmesiden
Lammefjorden.eu.Vi mente også at der sikkert var flere der gerne ville være med og kontaktede dem, der var kommet med
indsigelser i foråret samt dem vi vidste var imod de 22 kæmpevindmøller på Lammefjorden.

 

Vi havde d. 7.Januar 2009 et møde med Beboerne for "Havvindmøller på Havet"www.b-h-h.dk ) hvor de fortalte os om deres kamp
mod hav-vindmøller på land, og de kom med mange gode råd og forslag . Det var et rigtig dejligt møde, og vi var meget glade for deres hjælp. Tak ;-)

På vores protestmøde d. 8 januar 2009 i Engelstrup forsamlingshus hvor 80 mødte op + TV2 og Venstrebladet,
fik vi mange positive tilkendegivelser, og underskrifter på opbakning.
Det er vi meget, meget glade for og vi takker jer alle mange gange.

D.12. Januar 2009 stiftede vi så Foreningen: "Foreningen til Lammefjordens Beskyttelse"